Vores rum er fyldt med vilde effekter, interessanterekvisitterog skjulte spor, som gør oplevelsen ekstra spændende og livlig. Vi har tre forskellige rum, men fem rum i alt. Vi har to "Alkymisten", to "Mordet på Oberst Fitzpatrick og et "Enigma". De rum vi har to af, kan med fordel bookes, når man kommer i to grupper og gerne vil have samme oplevelse, eller konkurrere, om den bedste tid indbyrdes.
Vi er tilbage i 2. Verdenskrig. Du er en del af modstandsbevægelsen. Fjenden har mange hemmelige tegninger. I vil have fat i tegningerne af u-både, for at undgå de lykkedes med at fremstille dem. I har bare et stort problem.
Tegningerne ligger i fjendens bunker. I et forsøg på at komme til tegningerne, har i ladet fjenden tage jer til fange. I skal nu forsøge at undslippe fra deres fangeskab og stjæle tegningerne, inden de kommer tilbage for at afhøre jer.
Vi er i London, tilbage i 1920’erne. Oberst Fitzpatrick var er meget indelukket og privat person. I sine unge dage tjente han som soldat i den engelske kolonihær i Afrika, hvorefter han gjorde en bemærkelsesværdig karriere i militæret.
Han havde en usædvanlig heldig hånd i sine investeringer, hvilket gjorde ham til en meget velhavende mand. Han affejede altid spørgsmål om sin tid i Afrika, og når talen faldt på emnet gled en mørk skygge hen over hans ansigt, som bar han på en tung byrde.
En dag modtager i et kryptisk postkort med anmodning om hjælp fra den yderst velhavende Oberst Fitzpatrick, spændingen stiger, hvad skal den mystiske Oberst have hjælp til?
Ved ankomsten til hans hjem får i af tjenestefolkene at vide, at han er blevet brutalt myrdet samme nat. I har nu en time til at opklare mordet, inden politiet kommer og overtager efterforskningen.